I min barndom i 70erne og 80 erne var synet på verden meget præget a følgerne af anden verdenskrig. Der var øst og kommunisme på den ene side og demokrati og frihed på den anden. NASAs måneprogram var stadig i frisk erindring og udviklingen af computere skete med rivende fart. Så faldt muren mod øst alle så en fællesfremtid mod årtusindskiftet og derefter. Men et eller andet skete med synes på og forståelsen af demokratiet. Rusland faldt tilbage til soviet-tiden og i USA blev en dømt forbryder præsident og vil tvinge verden til at spille efter hans regler. Heldigvis stod de frie Europa og resten af nord og syd Amerika sammen så hans ideer havde mest skadelige effekter i hans eget land.
Det er nu en hel del år siden og verden har ændret til det bedre. Alle kan stadig huske de økonomiske følger for stort set hele verden, med i USA er der nok ingen der lige nu glemmer den "anden store depression". Verden arbejder igen sammen på at løse vores fælles udfordringer. Og dog bekymrer det om historien bliver husket: Hvis vi ikke permanent forsvarer og kæmper for ikke kun vores egen, men også de andres frihed, kommer demokratiet hurtigt under pres. Og jeg venter stadig på en flyvende bil og rumturisme. De nye computere er dog imponerende selvom der kun er ganske få mennesker der virkelig kan forstå hvordan de virker. De er næsten menneskelige.